Revitalisering af Helsefonden
Helsefonden ønskede at forny deres visuelle udtryk – uden en kompliceret rebranding process
Revideret logo
Helsefonden var glade for deres logo, men fandt at logo symbolet ikke længere var relevant – eller forståeligt.
De ønskede i stedet et større fokus på navnet “Helsefonden”, som også er nemt at huske. Derfor blev det nye logo typografisk, tegnet uden symbol i en venlig skrift i den nye røde farve.
Flere farver
Helsefonden ønskede at opdatere deres visuelle udtryk og gøre det mere venligt og imødekommende – uden at skulle igennem en lang re-branding process.
Jeg begyndte med at udvælge nye farver.
Helsefonden har eksisteret i 50 år og rød er blevet deres signaturfarve. Derfor var det vigtigt at fastholde rød som primærfarve, men forny den til en mere optimistisk rød. Grå var en af fondens neutrale farver. Men en kold grå er kølig og distancerende. Valget faldt i stedet på en neutral varm grå, der tilfører varme til de sort/hvide fotos.
Paletten blev udvidet med flere støttefarver, der anvendes til tabulær information og baggrund.
Ikke et nyt website
Helsefonden ønskede at beholde strukturen på deres website, men forny udtrykket med nye farver og relevante fotos.
Ulla er super kompetent, idérig og god til at fange fondens dna og formidle den grafisk. Ulla er med i de fleste grafiske processer og har bl.a. udviklet fondens nye logo og layout på hjemmesiden, samt diverse grafikker. Hun laver desuden vores årsrapport og er i år også involveret i fondens 50 års jubilæum.
Infografik – visualisering af fundats
Jeg tegnede fondens tre uddelingsområder i en enkel infografisk stil med de nye farver.
Helsefonden er aktiv på Linkedin, derfor udviklede jeg et design til opslag, som de selv kan opdatere på Canva. Fotos, der anvendes på LinkedIn, er i farver.
Fotobibliotek
Et fotobibliotek med udvalg af realistiske fotos af forskellige mennesker, fordi det er mennesker, som fonden støtter.
Brandboard giver overblik
For at få et overblik over den nye identitet, fik Helsefonden et praktisk brandboard med alle grafiske elementer. Brandboardet indeholder fotobibliotek, fotostil til sociale medier, logoversioner, farver, skrifter og infografisk stil. Brandboardet er digitalt og kan emailes til samarbejdspartnere, ligesom det kan printes og hænges op.
Årsrapport
Helsefondens årsberetning blev layoutet med de nye farver, grafik og fotos
Vi er meget glade for at samarbejde med Ulla og Designeriet. Vi bruger Ullas klippekortsordning, som er både effektiv og fleksibel. Derudover er Ulla fleksibel, hurtig og meget behagelig at arbejde sammen med. Det højner på alle måde fondens formidling udadtil, at vi har fået Ulla med ombord.
50 år med Helsefonden
Jubilæumslogo
I 2023 havde Helsefonden 50 års jubilæum. Jeg har tegnet deres jubilæumlogo, der med sin runde form viser et samlet hele. Den runde form er endvidere positiv og inkluderende og symboliserer diversiteten i de projekter, Helsefonden støtter.
Jubilæumsbog som visitkort
For at markerere jubilæet har jeg designet Helsefondens Jubilæumsudgivelse. Da fonden er rundet af Sygekasserne, er formatet inspireret af en sygekassebog, som du ser et eksempel på herunder.
Jubilæumsbogen har logo i præg på forsiden og fortæller om Helsefondens historier og de mange spændende projekter, der modtager bidrag. Bogen skal anvendes som et udvidet visitkort.
Vil du også gerne tilføre ny energi til dit brand?
Kontakt: ulla@designeriet.com
Designeriet · Ulla Korgaard · Nørrebrogade 5C · Baghuset 2 sal · 2300 København S · T: 22 32 88 47 · ulla@designeriet.com · CVR 26951151